Henne Strand & Henneby
Henne Strand er en dejlig lille
badeby, hvor sommerhuse og ferielejligheder ligger i gåafstand til
stranden. Udover en stor bred sandstrand byder Henne også på et
godt udvalg af butikker, cafeer og restauranter.
Henneby er et roligt område, som
ligger bag Henne Strand og ca. 2-3 km. fra vandet. I Henneby er der
bl.a. en meget populær golfbane, rideskole, keramikværksted,
lysstøberi, cykeludlejning, indkøbsmuligheder og legeplads.
Lige bagved Henne Strand og Henneby ligger den store Blåbjerg Plantage, som er perfekt til
skovture, svampeture, cykelture, mountainbiketure (der er tre
afmærkede mountainbikeruter i forskellige sværhedsgrader)
o.lign.
Midt i plantagen ligger Danmarks højest beliggende klit, hvorfra
man kan nyde en fantastisk udsigt over hele området.
Vi anbefaler desuden:
Henne Kirkeby Kro er en af Danmarks
mest kendte restauranter og absolut et besøg værd.