Udtalelser
Det siger ejerne om os:
"Da vi valgte at flytte fra et større bureau
og over til Schultz Feriehuse i Blåvand, så var vor største
bekymring, om et mindre lokalt bureau nu også kunne leje vores
sommerhus lige så meget ud, som det store kunne det. Bekymringen
har dog vist sig at være helt unødvendig, for vores udlejning er nu
endda endnu bedre end tidligere.
Det vigtigste for os er dog, at service og rengøring
er helt i top og også her lever Schultz Feriehuse helt op til vore
forventninger. Når vi selv ønsker at benytte huset, så kan vi altid
være helt sikre på, at huset er rent og at alt er i skønneste orden
- for os er det altid ferie fra første øjeblik.
Desuden er pigerne på bureauet også altid gode til at
komme med konstruktive ideer og forbedringsforslag til vort
sommerhus. Vi har ikke et sekund fortrudt, at vi valgte at udleje
vores sommerhus gennem Schultz Feriehuse."
Henning Pontoppidan, Varde
"Vi har fra 2003 været sommerhusejere i Houstrup og vi var
fra starten enige om at vi ville have et lokalt udlejningsbureau.
Vi valgte Schultz Feriehuse og det har vi været meget tilfredse
med. De ansatte på kontoret hos Schultz er altid hjælpsomme
med nye ideer og tiltag. Opstår der et problem i huset er
service-medarbejderne altid gode til at kontakte os."
Vagn Søndergård, Nr. Nebel
"Jeg er meget tilfreds med at lade Schultz klare udlejningen
af mit sommerhus. Firmaet har lejet mit sommerhus i Houstrup ud i
24 år, i snit 28 til 30 uger om året. Så da jeg købte endnu et
sommerhus i Henne for fire år siden, skiftede jeg til Schultz
Feriehuse, så hurtigt jeg kunne. Bl.a. fordi deres hjemmeside
præsenterer husene væsentligt bedre end mit første bureau i Henne.
Schultz's lejere har også altid passet godt på mine huse. Og så er
de ansatte på kontoret hos Schultz altid flinke, venlige og
imødekommende. Altid friske til en snak. Og har de en sjælden gang
ikke svar på rede hånd, er de altid hurtige til at ringe tilbage
med svar.
Jeg er overbevist om, at de kommer til at klare sig godt med
udlejning fra deres kontor i Henne."
Folmer Pultz, Bramming
"I sommeren 2008 fik vi nøglerne til vores nybyggede
fritidshus i Houstrup. Vi havde selv fået tegnet huset og havde
Schultz Feriehuse med på råds allerede i planlægningsfasen. Vi
havde besluttet at bygge et hus til os selv, og samtidig gøre det
rart for vores gæster / lejere at holde ferie i huset. Derfor
havde vi løbende dialog med Schultz Feriehuse om byggeprojektet
fordi de har fingeren på pulsen i relation til hvilke behov
feriegæsterne ligger vægt på. Vi fik mange gode råd til indretning,
vedligeholdelsesfrie materialer, energibesparelse (jordvarme) og
inventar. Vi kan konstatere at vi har gjort nogle rigtige tiltag da
gæstebogen i huset sprudler med positive tilkendegivelser fra
tilfredse feriegæster. Vi kunne ikke have opnået dette uden hjælp
fra Schultz Feriehuse.
Vi er som familie meget glade for vores
fritidshus og nyder meget at komme ud i naturen og koble fra. Vi
bor privat i Skanderborg og har derfor en længere køretur når vi
skal til Houstrup. Derfor er det vigtig for os, at vi har nogen som
vi med sikkerhed ved varetager vores interesser og ser efter huset,
kontrollere rengøringen, lukker en håndværker ind når dette er
nødvendigt osv. Alle de praktiske små opgaver som kan være
vanskelige når man bor 150 km væk.
Schultz Feriehuse har været dygtige til at
leje vores hus ud når vi ikke selv bruger det. Vi er glade for at
huset ikke står tomt i længere perioder - for ubudne gæster -
samtidig med at vi får en indtægt. Feriegæsterne har vist sig at
passe godt på huset og vi har næsten den fornemmelse at de passer
på det - som var det deres eget - flere af lejerne er således også
allerede gengangere.
De ansatte hos Schultz feriehuse er meget
empatiske, positive og imødekommende. Hvis de ikke straks kan
besvare et spørgsmål, så er de altid flinke til at få undersøgt
sagen og vende hurtigt tilbage. Vi kan konstatere at samarbejdet
med Schultz Feriehuse er godt og derfor er vi meget tilfredse med
vores beslutning om at udleje vores fritidshus i gennem Schultz
feriehuse."
Anders Dalgas, Skanderborg